Skrevet d. 28. March 2011 af Thomas Folmann
Det herrens år 2011 tegner til at blive et skelsættende år!
Ikke kun for ad pepper, men for hele den performance-orienterede branche. Og det tegner også til at blive et år, hvor der kommer øget fokus på både forbruger- og annoncøroplevelsen.
Sammen med 6 andre netværker er vi ved at etablere et brancheforum, hviket forventes endeligt formaliseret medio april. Min primære baggrund for at indtræde i dette regi skyldes et ønske om transparens og oprydning – hvilket er en absolut nødvendig for at kunne løfte og vækste branchen.
Sekundært ønsker jeg at stå sammen med ligesindede overfor mediabureauerne, hvor samarbejdsaftalerne efterhånden er kommet helt ud af proportioner. Fokus skal drejes, så vi i stedet for sammen kan få løftet de gigantiske salgsbudgetter ude hos annoncørerne!
Og det skal bl.a. ske gennem et øget fokus på produktudvikling. Vi er netop begyndt at flirte med conzoom (som tidligere hed mosaic), hvilket er et nyt tiltag i forhold til vores fokus på premium leads. Den første kampagne er netop skudt igang med et stort forsikringsselskab og der eksisterer nogle rigtig spændende optimeringsperspektiver ved at berige data med de 32 forskellige typologier.
Herudover er vi i gang med en gennemgang af vores samarbejdspartnere samt et sæt retningslinier for hvad vi tillader – og ikke tillader. For det er altså nogle af kongerigets største brands vi arbejder med, og derfor er der ikke plads til slinger i valsen.
Og set i det lys er det mig fuldkommen uforståeligt, at vi tidligere har formået at afvikle kampagner med et konkurrenceelement – uden betingelser vel at mærke! Den er gået igennem filteret både hos os og kunden. Men tro mig, det sker aldrig mere!
Afslutningsvis vil jeg nævne, at der er et omfattende redesign igang af vores website. Og det kommer til at blive et symbol på, at vi for alvor sætter overliggeren højt
Relaterede indlæg:
Seneste kommentarer
Thomas Folmann
Vi har efterhånden gjort os en hel del erfaringer med RTB kampagner. ...
Jens Petersen
Men hvor finder man platformen og ser priser?
Alexander Valeur
Kære læsere af denne blog, Efter personlig dialog med Thomas, vil ...
Frederik Jespersen - Mediebureauet IUM
Et rigtig godt indlæg med en problemstilling, vi, som beskæftiger os ...
Thomas Folmann
@Anders Hartmann Med risiko for at glorificere mig selv, så er der ...