Tag: branceforum

Netværkerne stifter FDIN

Skrevet d. 22. June 2011 af Thomas Folmann

Vi har sammen med 5 af de største netværker taget et kvantespring og stiftet brancheorganisationen FDIN (Foreningen af Danske Internet-Netværk).

Min indgangsvinkel til FDIN er et udpræget ønske om at skabe transparens og en omfattende oprydning i branchen. For der findes alt for mange kortsigtede cowboy’dere, som giver pokker i både forbruger- og annoncøroplevelsen.

Og det er selvsagt en gedigen hæmsko ift. at udnytte det kæmpe vækstpotentiale, som eksisterer i branchen i dag – for hvilken virksomhed vil ikke gerne øge sine performance-orienterede investeringer forudsat leverandøren er seriøs?

Det hele starter med forbrugeroplevelsen, som vi allerede har taget hul på med nye tiltag her i huset. Nu står den på et tydeligt og informeret ‘aktivt samtykke’ krydret med en bekræftelsesmail, hvor forbrugeren har mulighed for at fortryde sit samtykke!

Og vi ser virkelig frem til at løfte hele branchen sammen med de andre stiftende aktører, som er EuroAds, Guava Media, SmartResponse-Media, SpecificMedia og TradeDoubler – håber ikke at ambitionsniveauet afskrækker for mange nye potentielle medlemmer ;-)

Hvis du har fulgt med på bloggen, så har du nok allerede regnet ud, at et af de potentielle medlemmer har trukket sig. For som tidligere oplyst var vi jo oprindeligt syv stiftende netværker, og personligt tror jeg at kravet om den interne revision gjorde udslaget.

Men uanset hvad, så er vi nu kommet i luften og den første pressemeddelelse er netop blevet udsendt. Og fokus på den korte bane er at få en fornuftig kvalitetsaftale i hus med mediabureaerne, som ikke tager udgangspunkt i fortidens kedelige cowboy-oplevelser!

Relaterede indlæg:

Sætter overliggeren højt…

Skrevet d. 28. March 2011 af Thomas Folmann

Det herrens år 2011 tegner til at blive et skelsættende år!

Ikke kun for ad pepper, men for hele den performance-orienterede branche. Og det tegner også til at blive et år, hvor der kommer øget fokus på både forbruger- og annoncøroplevelsen.

Sammen med 6 andre netværker er vi ved at etablere et brancheforum, hviket forventes endeligt formaliseret medio april. Min primære baggrund for at indtræde i dette regi skyldes et ønske om transparens og oprydning – hvilket er en absolut nødvendig for at kunne løfte og vækste branchen.

Sekundært ønsker jeg at stå sammen med ligesindede overfor mediabureauerne, hvor samarbejdsaftalerne efterhånden er kommet helt ud af proportioner. Fokus skal drejes, så vi i stedet for sammen kan få løftet de gigantiske salgsbudgetter ude hos annoncørerne!

Og det skal bl.a. ske gennem et øget fokus på produktudvikling. Vi er netop begyndt at flirte med conzoom (som tidligere hed mosaic), hvilket er et nyt tiltag i forhold til vores fokus på premium leads. Den første kampagne er netop skudt igang med et stort forsikringsselskab og der eksisterer nogle rigtig spændende optimeringsperspektiver ved at berige data med de 32 forskellige typologier.

Herudover er vi i gang med en gennemgang af vores samarbejdspartnere samt et sæt retningslinier for hvad vi tillader – og ikke tillader. For det er altså nogle af kongerigets største brands vi arbejder med, og derfor er der ikke plads til slinger i valsen.

Og set i det lys er det mig fuldkommen uforståeligt, at vi tidligere har formået at afvikle kampagner med et konkurrenceelement – uden betingelser vel at mærke! Den er gået igennem filteret både hos os og kunden. Men tro mig, det sker aldrig mere!

Afslutningsvis vil jeg nævne, at der er et omfattende redesign igang af vores website. Og det kommer til at blive et symbol på, at vi for alvor sætter overliggeren højt ;-)

Relaterede indlæg: