YEAH – vi tjener penge!
Som tidligere annonceret er vi kommet godt fra start her i det nye år, da vi i januar landede 30% over budget.
Og de gode takter fortsætter eftersom omsætningen i februar fuldstændig springer rammerne for hvad jeg troede var muligt – på nuværende tidspunkt vel at mærke.
Med en ’overskridelse’ på omsætningen med hele 54%, så føler man sig sgu’ godt tilpas!
Endnu mere opløftende er imidlertid, at vi i februar krydser en ekstremt vigtig psykologisk grænse. Og det er at ikke taber penge, og derfor kan klare os selv uden støtte fra HQ i Tyskland. Kniber mig lige i armen – vi er jo profitable, YEAH!
Det styrker selvsagt min tro på at kunne præstere mere end blot break-even her i 2011! Men det er skam også tiltrængt ovenpå 2 blodrøde år, som har kostet et anseeligt antal millioner!
Og set i det lys er jeg selvsagt ganske stolt over, at stå i spidsen for denne turn-around øvelse – en udfordring som jeg har haft ansvaret for siden september sidste år, hvor jeg tiltrådte som adm.dir. for kompagniet.
Så nu burde al snak om ‘Titanic’ været forstummet. Vandet er nu tømt ud af skibet, så vi for alvor kan komme ud over verdenshavene – og det ser jeg frem til sammen med mit team af ildsjæle
