Prøveture til Suzuki

Skrevet d. 7. October 2011 af Thomas Folmann

Vi har skudt gang en kampagne i gang for Suzuki her i oktober måned. Der er tale om den første kampagne siden vi for alvor rettede fokus ind mod bilbranchen i slutningen af sommeren – men næppe den sidste af sin slags!

Vi har bygget et kampagneunivers, hvor forbrugeren kan reservere en prøvetur til en Suzuki Splash – og vinde den. Baseret på postnummer vises den nærmeste forhandler automatisk, men alternativ forhandler kan også vælges.

Derudover er der indbygget en kalenderfunktion, som viser de mulige datoer for en prøvetur i kampagneperioden her i oktober måned. Efterfølgende modtager forbrugeren en bekræftelse på e-mail samt en reminder e-mail 2 dage før selve prøveturen – for at sikre en høj fremmøde-procent!

Forhandleren modtager også en kopi af bekræftelsesmailen, og kan ringe forbrugeren op og konfirmere aftalen. Det er ikke en nødvendighed, men vil uden tvivl sikre et endnu højere fremmøde – og ikke mindst en god forbrugeroplevelse!

Det er vores mål at kunne arbejde med en mere intelligent behandling af prøveturene i fremtiden. Med andre ord har vi behov for et system, hvor alle step kan registreres af forhandlerne.

Dog forudsætter det en udbygning af de eksisterende systemer, som forhandlerne allerede anvender i dag. Derfor er vi i dialog med både AutoDesktop og Bilinfo omkring et strategisk samarbejde. Og jeg forventer at vi i løbet af første kvartal 2012 har den første integration på plads – det vil også kunne tydeliggøre værdien af det produkt vi leverer!

Trafikken til kampagneuniverset drives via e-mail nyhedsbreve, bannerkampagner på adXplus samt en integreret landingpage på PCWorld, som ifølge FDIM har 150.000 unikke besøgende om måneden.

Afslutningsvist vil jeg lige nævne, at min Leveringsafdeling pt. sidder med et stort smil på læben. Når partnere uopfordret ringer ind for at høre om de må køre kampagnen, så har vi fat i noget af det rigtige ;-)

Relaterede indlæg: