Når en publisher kører galt
En af måderne hvorpå vi driver trafik til vores kampagner sker via nyhedsbreve fra større e-mail databaser.
Og for at sikre at annoncøren optræder korrekt i disse e-mails, så har vi lavet et såkaldt ’delivery kit’ til hver kampagne. Indholdet skal selvsagt følges til punkt og prikke, og det er yderst sjældent vi oplever problemer.
For selvom vi har publishers, der distribuerer kampagnen ud i deres eget netværk (3. led), så fremgår det tydeligt af vores delivery kit, hvordan kampagnen må markedsføres.
Dog måtte vi desværre konstatere, at en publisher i 3. led kørte galt med vores Suzuki kampagne i sidste uge. Deres mislykkede forsøg på chiptune sig til højere performance resulterede nemlig i to meget graverende fejl.
Emnefeltet var erstattet med ’Suzuki Søborg venter på at du afhenter bilen!’ – og det giver overhovedet ikke nogen mening! Derudover var der en fæl stavefejl nede i selve mailen, hvor der stod ’Suzuku’.
Ligesom det er en skidt ide at køre bil i påvirket tilstand, så gælder det altså også klargøring af kampagner! Og ikke overraskende resulterede dette mislykkede stunt med et absolut fåtal af prøveture – for hvem gider dog respondere på sådan en kommunikation?
Vi konfronterede straks den pågældende 3. leds publisher direkte, og blev (højest overraskende) mødt af en noget arrogant holdning fra deres direktør:
Jeg har lige tjekket op på sagen, og jeg kan se at denne tekst har selv skrevet. Hvis denne tekst har krænket en bruger eller lign. er du velkommen til at videresende sende ham til mig, da jeg kan tage dialogen med ham, og evt. finde en kompensation for misforståelsen. (se hele mailen)
Hvordan i alverden kan de tro, at det er OK at ændre i det kreative materiale? Det er netop denne type cowboys, som ødelægger branchen. Det svarer jo til at TV2 selv ændrer i et reklamespot eller BT ændrer i en printannonce – det er da absolut ‘no-go’!
Men de er åbenbart fuldkomment ligeglade med forbrugeroplevelsen og annoncørens brand, hvorfor de bliver bandlyst fra alle vores kampagner. Desuden har de fået en opsang fra vores partner, hvor vi øjeblikkeligt beordrede kampagnen lukket ned!

Kommentarer
Kommenteret d. af Frederik Jespersen - Mediebureauet IUM
Et rigtig godt indlæg med en problemstilling, vi, som beskæftiger os med affiliate marketing i DK, kender til. Netop disse ulydige partnere ødelægger markedet for netværk, annoncører, mediebureauer og andre partnere.
Det er desværre et problem, der kun er blevet større med årene, men der er lys for enden med stiftelsen af FDIN. I skal være klar til at hænge de ulydige partnere ud og dele erfaringer, så de bliver helt ekskluderet for markedet. Mediebureauerne/annoncørerne skal også hjælpe til i deres valg af leverandører, så de ulydige partnerere ikke bare kan køre kampagnerne gennem de netværk, der vender det blinde øje til. For at dette kan lade sig gøre, skal emnet debateres mest muligt.