Kunder er også cowboys
På det seneste FDIN møde diskuterede vi bl.a. mit blogindlæg Høj eller lav IQ, som omhandler handel med brugte leads.
Eller med andre ord cowboy-leads af værste skuffe – uden samtykke eller nogen form for interesse fra forbrugeren!
Det var min klare opfattelse, at det pågældende frimodige netværk (som ikke er FDIN medlem) havde undladt at informere annoncøren om hvordan deres blev indsamlet – for hvem pokker ville dog acceptere det?
Men til min store overraskelse, så initieres disse forespørgsler også helt ude fra kunde-siden. Og det gør det jo ikke ligefrem nemmere for branchen at løfte sig, når kunderne også opfører sig som cowboys og presser priserne på et forkert grundlag.
Her i august er jeg blevet bekendt med en ny sag der omhandler en større velrenommeret virksomhed – og det er rent faktisk en af de store nordiske udbydere af TV-kanaler!
Jeg er faktisk rigtig harm! Og ganske overbevist om, at det næppe sker med opbakning fra virksomhedens øverste ledelse, hvorfor jeg vil give dem et kald inden længe
