Højeste omsætning i 21 mdr.
Solen begynder for alvor at skinne herude på Emdrupvej. April måned er snart færdig, og vi kan allerede nu øjne den højeste omsætning i hele enogtyve måneder!
Og det sker på trods af en påske, hvor vejret ikke ligefrem stimulerede salget. Det giver en øget tro på fremtiden, men også et tiltrængt boost ovenpå en lidt sløj marts!
Vi formåede desværre ikke at holde kadencen fra en flot januar og februar, og jeg havde momentale bekymringer om hvorvidt jeg havde fejret successen for meget?
Første kvartal landede dog alligevel samlet set fornuftigt over budget. Derfor blev glitch’et i marts mest af alt et konstruktivt wake-up call, som for alvor gav pote her i april måned – og jeg forventer bestemt at kunne præstere sorte tal på bundlinien.
I det hele taget tegner andet kvartal positivt eftersom der er lagt en god bund med omsætning fra kontinuerlige aftaler. Og det er vel at mærke aftaler, som rummer yderligere potentiale. Derfor er jeg ved at revurdere vores organisatoriske struktur og procesflows med henblik på at skabe endnu mere værdi for vores kunder.
Men allerede nu kan jeg godt afsløre, at vi kan bruge en ildsjæl mere i salgsteamet – kender du nogen mulige kandidater, så kvitterer jeg gerne med en behørig findeløn
