Forbrugerrådets fake konkurrence

Skrevet d. 21. June 2011 af Thomas Folmann

Forbrugerrådet har netop afsluttet en konkurrence, hvor deltagerne kunne vinde en iPad2.

Deltagerne skulle foruden navn og e-mail også oplyse CPR.nr og kreditkort-oplysninger – og det udløste en storm af vrede henvendelser på både telefon og mail.

Men det var faktisk bare en gimmick for at sætte fokus på de mange cowboy-konkurrencer på nettet.

Og det er der i den grad behov for! For hele 3.000 forbrugere, svarende til halvdelen af konkurrencedeltagerne, indtastede rask væk både CPR.nr. og kreditkort-oplysninger.

Det er et skræmmende højt tal, og viser at der eksisterer et stort behov for at beskytte forbrugerne. Og vi forsøger at støtte op med etableringen af en brancheforening, som har til formål at sikre både den gode forbruger- og annoncøroplevelse – for det går unægteligt hånd i hånd ;-)

Afslutningsvist skal jeg for god ordens skyld oplyse, at Forbrugerrådet rent faktisk har udtrukket en vinder af iPad’en – og ingen af de personfølsomme er blevet gemt…

 

Relaterede indlæg: